At overhale over en ubrudt hvid midterlinje medfører en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet, ifølge Rigsadvokatens takster. Tre klip inden for tre år resulterer i frakendelse af førerretten.
En bilist, der krydser en ubrudt midterlinje for at passere et langsommere køretøj, overtræder færdselslovens § 4, stk. 1, der omhandler pligten til at følge vejafmærkning.
Ifølge Rigsadvokatens vejledende bødetakster fra februar 2026, koster denne forseelse 2.000 kroner. Hvis spærrelinjen krydses i andre situationer end overhaling, er bøden 1.500 kroner.
Desuden medfører en overhaling over en spærrelinje et klip i kørekortet under klippekortordningen. Tre klip inden for en periode på tre år resulterer i en betinget frakendelse af førerretten.
Ud over bøden skal føreren betale 1.000 kroner til Offerfonden, et beløb der opkræves af politiet i forbindelse med klip eller frakendelse.
For nye bilister træder sanktionerne hurtigere i kraft. Hvis overtrædelsen finder sted inden for de første tre år efter erhvervelse af det første kørekort, udstedes et kørselsforbud allerede ved det andet klip.
Førerretten inddrages, indtil en særlig køreundervisning er gennemført, og en kontrollerende køreprøve er bestået.
Forståelse af de fire typer midterlinjer
Færdselslovens vejafmærkning omfatter fire primære linjetyper, som samlet set definerer, hvornår det er tilladt at overhale.
En varslingslinje (Q 42) er en stribet linje med lange segmenter og korte mellemrum. Den må krydses, forudsat at manøvren kan udføres uden fare eller unødvendig gene.
En spærrelinje (Q 44) er en ubrudt hvid linje, som det ikke er tilladt for køretøjer at krydse eller køre på. En dobbelt spærrelinje (Q 45) består af to parallelle, ubrudte linjer, som ingen af siderne må krydse.
Den mest almindelige misforståelse opstår omkring den kombinerede dobbeltlinje (Q 46), der består af en spærrelinje og en varslingslinje side om side. Her er det den linje, der er nærmest føreren, der er gældende.
Hvis linjen i ens egen side er punkteret, er det tilladt at krydse, mens modkørende ikke må. Hvis den er ubrudt, er det ikke tilladt at krydse, selvom modkørende må krydse den anden vej.
En spærrelinje er aldrig vejledende. Den repræsenterer et absolut forbud mod at krydse, uanset om der er frit udsyn forude.
Undtagelsen for cykler er mindre omfattende end ofte antaget
Færdselslovens § 23 forbyder generelt overhaling umiddelbart før og i vejkryds, før og på jernbaneoverkørsler samt på uoverskuelige bakker og i sving. Dog undtager paragrafens stk. 2 overhaling af tohjulede cykler og tohjulede små knallerter fra dette forbud.
Denne undtagelse er dog mere begrænset, end den ofte tolkes. Den tillader bilisten at overhale en cyklist i et vejkryds eller på en bakketop, men den ophæver ikke en spærrelinje.
Hvis der er en ubrudt hvid linje i midten af vejen, må bilisten ikke krydse den for at passere cyklisten, selvom overhalingen i sig selv ville være lovlig i henhold til § 23.
Ensartet bøde ved skilt, højere ved uheld
Overtrædelse af et skiltet overhalingsforbud, altså færdselstavle C 51 eller C 52, medfører også en bøde på 2.000 kroner.
Rigsadvokaten præciserer i bødetabellen, at disse takster er vejledende og ikke gælder, hvis der er sket et færdselsuheld, eller hvis der er opstået en fare- eller ulempesituation. I sådanne tilfælde fastsættes bøden individuelt, og førerretten kan frakendes ubetinget.
Taksten gælder for personer over 18 år. For unge under 18 år på gerningstidspunktet halveres bøden, dog minimum 500 kroner.
En lav årsindtægt kan, efter dokumentation til politiet, også medføre en halvering af bøden. Grænsen for dette er en årsindtægt før skat på op til 198.315 kroner i 2026.
Et klip forbliver registreret i tre år fra gerningstidspunktet, ifølge Rådet for Sikker Trafik.