Emil Martesen
Over halvdelen af al netbanksvindel starter nu med et opkald, hvor svindleren udgiver sig for at være fra banken, politiet eller it-support.
I første halvår af 2026 registrerede danske pengeinstitutter 2.571 tilfælde af netbanksvindel.
Ofrene blev forsøgt franarret 74,7 millioner kroner, og det faktiske tab endte på 38,1 millioner kroner, oplyser Finans Danmark i en opgørelse fra 2. oktober 2026.
Det samlede tab er faldet med omkring 15 procent sammenlignet med det foregående halvår, men de anvendte svindelmetoder er blevet mere systematiske.
928 af sagerne var såkaldt vishing, hvor svindlere ringer op og foregiver at være en anden, og yderligere 410 sager vedrørte “sikker konto”-svindel. Tilsammen udgør disse to svindeltyper cirka halvdelen af al netbanksvindel.
“Svindlerne hacker ikke bankernes systemer. De hacker mennesker,” siger Malene Gøttge Rasmussen, underdirektør i Finans Danmark.
Falsk kontakt, legitimt værktøj
En særlig variant, der ofte rammer ældre borgere, involverer, at svindleren overtaler offeret til at installere et fjernadgangsprogram på deres computer eller telefon.
Selve programmet er lovligt og anvendes typisk af IT-support, men når det er installeret, får svindleren mulighed for at se skærmen og fjernstyre enheden. Herefter logger de ind på netbanken og tømmer kontoen, mens offeret er vidne til det hele.
Angrebet lykkes, fordi offeret selv udfører hvert trin. Svindleren præsenterer en overbevisende historie, ofte om en fundet virus, et mistænkeligt login eller en kompromittering i forbindelse med et aktuelt sikkerhedsbrud.
På sikkerdigital.dk understreger Digitaliseringsstyrelsen, at politiet, myndigheder og banker aldrig uopfordret vil bede om dine personlige oplysninger.
Fire kendetegn der afslører svindelopkaldet
Sikkerdigital.dk fremhæver en række mønstre, der ofte ses i disse sager. Opkaldet er uopfordret, og den, der ringer, lægger pres på: “Svindlerne prøver nemlig ofte at få dig til at gøre noget overilet, ved at sætte dig under tidspres.”
Du bliver bedt om at klikke på et link, godkende med MitID eller give adgang til din skærm. Og historien er dramatisk: penge er i fare, kontoen skal “sikres”, eller politiet er på vej.
Anbefalingen er at lægge på og selv ringe tilbage til hovednummeret for den pågældende bank, myndighed eller virksomhed. Nummeret, der ringede fra, kan være forfalsket (spoofing), så et tilsyneladende korrekt afsendernummer er ikke en garanti.
Finans Danmark deler samme holdning. “Banken eller politiet vil aldrig bede dig om selv aktivt at flytte dine penge på grund af risiko for kriminalitet,” udtalte Malene Gøttge Rasmussen allerede i juni 2026, da “sikker konto”-sagerne begyndte at stige.
Hvis uheldet er ude
Opdager man, at en svindler har haft adgang til ens enhed, skal fjernadgangsprogrammet afinstalleres øjeblikkeligt, og enheden bør slukkes og kobles fra internettet.
Derefter skal banken kontaktes for at spærre kort og konti, oplyser Digitaliseringsstyrelsen på sikkerdigital.dk. Hvis MitID-oplysninger er kommet i de forkerte hænder, skal MitID spærres omgående.
Sagen anmeldes derefter til politiet via den digitale anmeldelsesformular. Myndighederne anbefaler desuden at oprette en kreditadvarsel, så banker og virksomheder er ekstra opmærksomme ved identitetskontrol.
Borgere, der er usikre på, om de er blevet ramt, eller har brug for vejledning i konkrete skridt, kan kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.
