"Livløs person" sætter alarmcentralen på den anden ende

Foto: Shutterstock

Torsdag modtog Alarmcentralen et opkald om, at der var fundet en livløs person på en adresse i Næstved.

Nu indskærper Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, at man ikke må ringe til Alarmcentralen bare for sjov. Det kunne man synes var almindelig sund fornuft. Det beviser en sag fra torsdag desværre. Her fik redningsmandskabet i Næstved sig noget af et chok, og det viste sig ikke at være så sjovt alligevel for en 12-årig, fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

Alarmcentralen fik nemliog torsdag klokken 17.35 et opkald om, at der lå en livløs person på en adresse på Præstøvej i Næstved. Den slags henvendelse modtages naturligvis med største alvorlighed, derfor sendte centralen straks redningsmandskab ud til adressen, hvor den livløse person skulle befinde sig. 

Læs også

Spiser bag rattet: Det skulle hun aldrig have gjort

Lukker ikke op

Der blev dog ikke lukket op på stedet, og ambulanceredderne kontaktede derfor anmelderen. Det viste sig at være en god idé. Dog ikke for anmelderen selv. 

Det viste sig nemlig at være en kun 12-årig dreng fra Jelling, og han indrømmede, at han havde ringet for sjov.

Den 12-årige var på ferie i Næstved og blev kontaktet af politiet, som senere på aftenen afhørte ham i overværelse af hans forældre. De sociale myndigheder er også underrettet om sagen.

Læs også

Stor gruppe overfalder 13-årig: Brækker hans næse på offentligt toilet