Onsdag eftermiddag måtte en skoleelev hastes til sygehuset, efter at hun blev kørt ned, efter at hun var steget ud af skolebussen.
Det var på Gammel Møllevej i Sindbjerg på Mors, at ulykken skete. En 8-årig pige havde været med skolebussen og steg af, hvorefter hun gik om bag ved bussen for at krydse vejen. Det var her det gik galt. Pigen blev ramt af en modkørende bil, som blev kørt af en 50-årig lokal mand, skriver Limfjordupdate.dk.
En ambulance blev tilkaldt og kom til stedet, hvor pigen blev kørt afsted til Viborg Sygehus. Ambulancen blev eskorteret af politiet, så ambulancen var sikret fri passage hele vejen til sygehuset.
Pigen er meldt uden for livsfare, og har ifølge Karl Tange fra lokalpolitiet i Thisted været “meget heldig”. - Der er ikke noget som tyder på at der skulle være nogle af de vitale dele som er ramt, siger han.