Hele Sveriges befolkning er i øjeblikket dybt rystede, efter nogle yderst voldsomme overgreb fandt sted i weekenden.
En sag som minder allermest, om en rigtig modbydelig gyserfilm, er desværre helt ægte - to mindreårige drenge var i weekenden udsat for torturlignende mishandling, voldtægt og et forsøg på at få dem levende begravet. Det skriver Aftonbladet.
Lørdag aften blev to mindreårige drenge holdt fanget på en kirkegård i Solna, som ligger nord for Stockholm. Det var her de to gennemgik mareridtslignende overgreb.
Det var på kirkegården Norra Begravningsplatsen i Solna at overgrebene fandt sted. Kirkegården er en af Sveriges største og har hele 62 hektar jord og over 33.000 grave. Blandt andet er skuespillerinden Ingrid Bergman begravet på stedet.
Det var to unge mænd på 18 og 21 år, som udsatte de to mindreårige drenge for blandt andet, voldtægt, vold, knivstik i ben og et forsøg på at begrave dem levende.
De to unge mænd skulle angiveligt have tilbudt drengene stoffer, hvilket de afslog. Herefter blev drengene tvunget ind på kirkegården omkring klokken 23.00, hvor de gennemgik næsten ti timers rædsler.
Det lykkedes at slå alarm
Søndag morgen lykkedes det en af drengene at slippe væk og alarmere en tilfældig forbipasserende.
Kort efter fik politiet pågrebet de to gerningsmænd. Det er uvist hvad motivet bag de grusomme handlinger er, men alt tyder på at drengene var to tilfældige ofte.
Det bliver oplyst af advokat Jan Cadstedt at de to drenge har det meget dårligt efter overgrebene.
“De har det meget skidt og har brug for at være i fred, for at kunne behandle deres traumer,” siger han til avisen.
De to unge mænd nægter sig begge skyldige. De er dog tidligere kendt af politiet for blandt andet tyveri, indbrud og brandstiftelse.
De er nu begge varetægtsfængslet.