Tolderne bad om lov til at tjekke to kvinders baggage, så fik de noget af et chok.
Tolderne i lufthavnen i Munchen fik sig noget af et chok forleden, fortæller Mirror.
De tyske toldere trak en mor en datter, der var på gennemrejse, ind til siden, da de gerne ville undersøge deres baggage. Da de fik åbnet den ene af kvindernes kuffert, så fandt de et skelet.
Efter nærmere undersøgelser viste det sig, at knoglerne stammer fra den den ene kvindes ægtemand og den andens far. Det er 12 år siden, at manden døde, fandt tolderne i Munhens lufthavn ud af.
På vej hjem
Kvinderne forklarede, at de var i færd med at fragte den afdøde ægtemand og far til hans hjemland Armenien, så han kunne blive begravet under sin barndoms himmelstrøg. Indtil nu har han været stedt til hvile i Thessaloniki i Grækenland. De var derfor netop på vej fra Grækenland til Jerevan i Armenien med en mellemlanding og flyskift i tyske Munchen.
Tolderne fik alligevel tilkaldt et hold af læger, en offentlig anklager og andre myndighedspersoner, der kunne bore sig til bunds i sagen. De fik dog hurtigt slået fast, at mor og datter talte sandt. Derfor fik de senere lov til at rejse videre.