Fredag måtte en 19-årig kvinde fra Struer sige farvel til sin hund.
Fredag aften udspillede en række dramatiske begivenheder sig, der sidst på aftenen endte med at koste en 19-årig dansk kvinde dyrt. Udover skader i sin bolig, måtte hun også sige farvel til sin hund.
Hunden var alene hjemme i kvindens bolig på Nørmarkvej i Sturer, da der pludseligt var røg over det hele. Det fortæller Dagbladet Holsterbro-Struer. Hvornår ilden blev antændt, vides endnu ikke, men branden blev opdaget klokken 22.26, hvorefter brandbilerne rykkede ud. Det fortæller Midt- og Vestjyllands Politi til avisen.
Var selv skyldig
Brandvæsnet ved ikke præcis, hvad der gik for sig i lejligheden. Den 19-årige kvinde, hvis navn står på postkassen, var ikke hjemme. Det var hendes hund dog. Det har fået brandvæsnet til at spekulere i, om hunden selv var skyld i ulykken, der førte til, at den døde af røgforgiftning.
Ifølge Dagbladt Holstebro-Struer så går en teori fra brandvæsnet på, at hunden - som havde fri adgang til lejligheden - er hoppet op på komfuret og har fået tændt en af kogepladerne. Uheldigvis har der stået en gryde på denne, der begyndte at udvikle kraftig røg. Det var denne røg, der endte med at tage livet af hunden.
Selvom det præcise hændelsesforløb ikke er helt klarlagt, så kunne brandvæsnet konkludere, at det netop var lejlighedens komfur, som var arnested for røgen.