En hundeejer slipper med en advarsel.
En hundeejer er blevet kendt skyldig i at have behandlet sin dyr uacceptablet. Det fortæller Anklagemyndigheden i Sydjylland frdag middag i et opslag på det sociale medie Twitter.
"Hundeejer fundet skyldig i groft uforsvarlig behandling af dyr," skriver Anklagemyndigheden, inden de uddyber de nærmere omstændigheder ved sagen.
"Hun anbragte sine hunde i et så lille bur, at de ikke kunne ligge ned i deres naturlige stilling."
Slipper for straf
Det var dog ikke kun pladsen i buret, der var trang. Ifølge anklagemyndigheden, så havde hundene heller ikke adgang til vand, så de kunne slukke tørsten.
"De havde heller ikke vand i buret," skriver Anklagemyndigheden i Sydjyllands i opslaget på Twitter.
Det er i strid med dyreværnsloven. Heri står der nemlig sort på hvidt, hvordan dyr i Danmark skal behandles.
"Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer."
Det blev dog ikke til en straf i denne sag. Dommeren valgte at lade hunde-ejeren slippe med en advarsel.
"Dommeren gav hende en advarsel, så hun slap for at betale en bøde," forklarer anklagemyndigheden i tweetet.