Grisen blev bedøvet, men den blev ikke aflivet, før den kom i skoldekarret
Torsdag fortæller anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjylland at et slagteri har modtaget en stor bøde efter de begik en 'stor fejl eller forglemmelse' under slagtningen af en gris. De glemte nemlig at aflive grisen, den blev kun bedøvet.
Det fortæller anklagemyndigheden fra det sydjyske i et opslag på Twitter. Her skriver anklagemyndigheden:
"Medarbejder på et slagteri havde ved en alvorlig fejl eller forglemmelse ikke foretaget aflivning af en bedøvet gris, inden grisen kom i skoldekarret," skrive anklagemyndigheden.
Idømt stor bøde
Et såkaldt skoldekar er et stort kar, der bruges til skoldning af et dyr efter at det er slagtet. Herefter bliver dyret flået og parteret. Dommen er altså faldet, fordi grisen på slagteriet fortsat var levende - blot bedøvet - da den kom ned i karret.
Det var en medarbejder, der lavede fejlen, men det er slagteriet, der ender med at betale den store bøde, fortæller anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjylland.
"Da slagteriet er ansvarlig for de ansattes handlinger, blev slagteriet i retten idømt en bøde på 70.000 kr.," fortæller anklagemyndigheden om det retslige punktum, der er blevet sat i den sag.