Politiet efterlyser en mistænkt, der krænkede en ung mand seksuelt i Field’s i Ørestad 6. februar. Omkring middagstid.
Den 19-årige mand, der er autist, blev forulempet, da han gik ind på toilettet i storcenteret Field’s, Arne Jacobsens Allé 12 i Ørestad, den 6. februar.
Det fortæller Københavns Politi, der onsdag formiddag efterlyser den mand, som de mistænker for at stå bag forulempelserne.
Inde på toilettet lokkede gerningsmanden den 19-årige ind i en toiletbås. Gerningsmanden låste døren, hvorefter han åbnede den 19-åriges bukser og befølte hans kønsdele i omkring 10 sekunder. Den unge mand bad ham om at stoppe.
Herefter åbnede den 19-årige selv døren og forlod toiletbåsen.
Kraftig og delvist skaldet
Overgrebet er sket på toiletterne, der befinder sig ved udgang D Lige ved siden af Chili Shawarmabar i storcentret Fiels i Ørestad.
Udover billeder af den formodede gerningsmand, så har Københavns Politi også medsendt et signalement. Gerningsmanden beskrives som:
- Mand
- Mellemøstlig af udseende
- 50-55 år
- 170-185 cm
- Almindelig til kraftig kropsbygning
- Delvist skaldet med lidt kort, gråt hår.
- Han talte dansk med accent.
Han var iført en mørk jakke i tyndt materiale, som gik til omkring hofterne, en kasket og briller med mørk kant. Han bar på en rygsæk.
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du rette henvendelse til Københavns Politi på telefon 1-1-4.