Selvom det ser uskyldigt ud - så kan det være særdeles farligt.
De fleste børn er sikkert ellevilde - nu dækker sneen langt om længe landskabet mange steder i landet. Nu er der rig mulighed for at suse afsted på kælken, have sneboldkamp, bygge snemænd eller lave en iglo.
Men selvom det er fantastisk at boltre sig i de store indbydende snedriver - så er der altså en yderst vigtig detalje som man bør være opmærksom på.
Derfor advarer Bornholms Politi nu forældre, så der forhåbentlig kan undgås alvorlige ulykker.
"Flere førere af sneplove ser børn lege på de snevolde, de har skubbet ind til siden. Det er særdeles FARLIG leg. Plovene kommer forbi jævnligt og har blikket rettet på vejene. Sørg for at jeres børn leger i sneen væk fra vejene," lyder meldingen fra Bornholms Politi på Twitter.
Man skal fortsat passe på
Det er dog ikke kun på Bornholm der er kommet meget sne - også mange andre steder i landet, er der kommet store mængder sne.
Og hvis man ser på den seneste melding fra DMI, så kan bliver sneen liggende den kommende tid - for der bliver rigtig koldt. Det betyder også, at man bør være ekstra varsom når man bevæger sig ud på vejene, der kan være glatte. Især ide kommende dage vil der blive rigtig koldt om natten, hvilket betyder at man skal være varsom i morgentrafikken.
Nætterne til fredag, lørdag og søndag vil nemlig byde på temperaturer helt ned til mellem 8 og 13 graders frost, lokalt kan der endda blive koldere.
Så har du ikke allerede tændt for varmen - så er det sikkert en god ide at gøre nu.
Herunder kan du se billeder af sneplovene i færd med at rydde vejene for sne på Bornholm.