Efter gratis burgere: Nu advarer politiet mod Burger King

Foto: Shutterstock

Politiet blæser vagt i gevær efter et tilbud, der har vist sig at være liiidt for godt.

Det er ikke et ukendt greb, at restauranter, butikker og andre forretningsdrivende finder rigtigt gode tilbud frem, når de gerne vil lokke de handlende ind i netop deres butik. Det kan dog gå galt, hvis man ikke har helt styr på, hvad man må og - endnu vigtigere - ikke må. Det har Burger King erfaret, ifølge Børsen.no

Den svenske arm af den populære fastfood-kæde har nemlig kørt med et tilbud, hvor kunder har kunne få gratis burgere. Der var dog en enkelte betingelse, og det er netop denne, der springer det svenske politi i øjnene, og nu får dem til at advare. 

Læs også

Spærrer vejen for 14-årig pige: "Må jeg følge dig hjem?"

Kan ende med at være ubrugeligt

Betingelsen for, at man kan få i alt fem gratis burgere fra Burger King er, at man samtidig modtager et stempel i sit pas. Restauranten forklarer, at istedet for at udlevere et til lejligheden fremstillet stempelkort, så skal kunderne bare medbringe deres eget. 

Det fraråder politiet dog kraftigt, ifølge den svenske avis Expressen. 

"Det kan muligvis føre til, at indehaveren af passet kan få problemer med at rejse ind i andre lande. Det kan nemlig betragtes som brud på reglerne og dermed ugyldiggøre passet," udtaler svensk grænsepoliti i et svar til Expressen.

Selvom de ser på sagen med alvor, så fortæller restaurantens marketingsmanager, at de fortsat synes kampagnen er god. 

Læs også

Skarp advarsel fra politiet: Tag ikke telefonen