Voldsom gaderæs-ulykke skaber utryghed

Politi og redning på ulykkesstedet i Odense. Foto: Presse-fotos.dk

I weekenden skete der et voldsomt uheld i Odense, efter et ulovligt gaderæs.

Politiet fik lørdag aften en anmeldelse, om at tre biler var involveret i et uheld på Rugårdsvej i Odense. 

En var svært kvæstet efter ulykken og måtte bringes til Odense Universitets Hospital - to andre personer måtte også bringes til hospitalet, hvoraf den ene måtte indlægges til observation og den anden kunne udskrives efter undersøgelse på skadestuen, det skriver TV 2. 

Nu holder beboerforeningen Fraugde-Kærby Foreningen vejret. Den ligger i området i det Sydøstlige Odense, hvor der nu gentagne gange har været ulovlige gaderæs, det skriver B.T.

De oplever på nært hold, hvordan de ulovlige gaderæs er eskaleret. Der skal ikke meget til at der sker uheld, når at de to biler side om side, kører om kap i høj fart. Beboerforeningens 46 husstande frygter at der sker flere ulykker.

Det er i et industriområde ca. en kilometer  fra beboerforeningen, at der ofte kan være op til 200 biler stimlet sammen og som kører om kap. 

Formanden for beboerforeningen udtrykker sin bekymring, for selvom at der ikke er meget aktivitet i det område hvor gaderæset foregår, så skal der blot ske én fejl, før ulykken er ude. 

Læs også

Nøgen kvinde forsøger at køre betjente ned

 

Børn færdes i området

Særligt fordi at bilerne også indimellem kører på cykelstierne, hvor der kan komme børn, er foreningen bekymret. 

Udover bilerne som møder op for at deltage i det ulovlige ræs, så er der også mange tilskuere til stede, som er i risikozonen for at blive ramt. 

Gaderæset fortsætter ufortrødent - også selvom at politiet gentagne gange er blevet tilkaldt af beboerforeningen, det har ikke den store effekt på de flere hundrede biler som er samlet. 

Fyns politi oplyser til B.T. at det er korrekt at de ofte modtager anmeldelser og at de naturligvis ikke tager nogle chancer, så de sender derfor en patrulje hver gang de modtager en anmeldelse om gaderæs på stedet.

Justitstminister Nick Hækkerup har også været på banen, siden lørdagens gaderæs. Han kalder det blandt andet “fuldstændig uacceptabel opførsel, som bringer almindelige borgeres liv i fare”. Han oplyser desuden også i en pressemeddelelse at politiet naturligvis efterforsker sagen for fulde tryk, så vanvidsbilisterne kan blive stillet til ansvar for deres handlinger. Derudover vil regeringen snarest efter sommerferien, fremsætte et lovforslag, der skærper straffen for kapkørsel - samt straffen for en række andre forhold i den forbindelse vil blive skærpet.

 

En af de involverede biler i gaderæs-ulykken. Foto: Presse-fotos.dk

 

 

Politi og redning på stedet. Foto: Presse-fotos.dk

 

Gaderæs ulykken i Odense. Foto: Presse-fotos.dk

 

Læs også

Udvist hjemmerøver på fri fod: Pas på, hvis du ser Ziad