Her til aften har der været gang i et større slukningsarbejde på en gård på øen Nyord. Naboer er ilet til for at hjælpe med at bekæmpe flammerne.
Det er på den lille ø Nyord nord for Møn, der her til aften er udbrudt brand på en gård, det skriver B.T.
Nyord er en lille ø med kun omkring 34 indbyggere - og alle hjælpe tydeligvis gerne til ved i kritiske situationer. Naboerne er nemlig ilet til, for at hjælpe med at slukke branden og begrænse skaderne.
B.T.s medarbejder på stedet, fortæller at branden er opstået i en lade og derefter senere har spredt sig til en beboelser.
Lars Vestervig som er vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi bekræfter over for mediet at de er til stede ved branden.
Han har ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.
Der blev slået alarm om branden klokken 17.46 og siden da, er det strømmet til med både udrykningskøretøjer og lokale, som hjælper med at slukke branden.