Var på vej til teoriprøve: Nu må han vinke pænt farvel til bilen

Foto: Shutterstock

Han var på vej til teoriprøve, da et rutinetjek fik store konsekvenser.

En 34-årig mand fra Hornbæk, var onsdag kl. 13.30 på vej til teoriprøve - og her blev han standset af en patrulje i et rutinetjek.

Den 34-årige havde endnu ikke generhvervet sin førerret efter en tidligere hastighedssag, hvor han blev frakendt førerretten ubetinget. Men han nåede altså aldrig frem til teoriprøven, da han endte med at måtte vinke farvel til sin bil. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Manden der blev standset på Køge Bugt motorvejen og blev vist ind på Karlslunde Rasteplads Vest, mellem Greve og Solrød. Her kunne han ikke fremvise et gyldigt kørekort og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Læs også

Nabostrid ender helt galt: Mand dræbt

Det var dog ikke første gang, at manden blev stoppet af politiet - faktisk var det femte gang inden for to år, at han kørte uden førerret - og dermed var reglerne i færdselsloven om konfiskation af køretøjer opfyldt.

Manden accepterede at bilen blev beslaglagt og måtte derfor se sig om, efter en anden kørelejlighed hjem. 

Når sagen senere skal afgøres ved retten, vil retten tage stilling til, om bilen skal konfiskeres endeligt. 

Udover den beslaglagte bil, kan den 34-årige se frem til en klækkelig bøde.

Politiet skriver også, at manden hellere må se at få bestilt sig en ny tid til teoriprøve - da det ikke kan betale sig at køre uden kørekort.

Hund satte bil i bakgear

Et andet sted på de danske motorveje, gik køreturen forleden heller ikke helt som forventet.

En 30-årig kvinde kom søndag kørende med sin hund på Messemotorvejen ved Herning, med sig i bilen havde hun sin hund. 

Kvinden havde sat sin hånd på forsædet og pludselig under kørslen springer hunden over mod kvinden - og her går det helt galt. 

Hunden får på vejen ramt gearstangen og sat bilen i bakgear, hvilket får alle fire hjul på kvindens bil - en Ford Pickup - til at blokere.

Det resulterede i, at bilen ramte autoværnet og både kvinde og hund blev slynget ud af bilen. Det skriver TV MIDTVEST.

Anmeldelsen om uheldet indløb kl.12.46. 

Læs også

Blotter sig ved Kvickly

Det blev da politiet ankom til stedet konstateret, at kvinden muligvis havde pådraget sig flere rygskader efter trafikuheldet.

Her i Danmark er det ikke et krav at hunde - eller andre kæledyr skal være fastspændte under kørslen - men der er dog alligevel regler på området. Hunde betragtes nemlig som "gods" når de er med i bilen og her lyder reglerne ifølge færdselsloven § 82, således:

"Personer eller gods må ikke være anbragt på en på sådan måde, så føreren ikke har fuldt udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet." 

Derfor kan kvinden formentlig se frem til en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven.

Det er ikke oplyst hvordan hundens tilstand var efter ulykken.