Skyderi fredag morgen: Politiet efterlyser vidner

Politiet ved skudepisoden. Foto: Presse-foto.dk

Københavns Vestegns Politi måtte tidligt fredag morgen rykke ud til et skyderi, de opfordrer eventuelle vidner til at kontakte dem.

Det var på Kongsholm Allé i det sydlige Albertslund - helt præcist på adressen Kanalens Kvarter 121, at politiet måtte rykke ud. Anmeldelsen om skyderiet indgik klokken 5.40 fredag morgen, skriver Ekstra Bladet.  

Da politiet ankom til adressen kunne de konstatere at der var et vindue med et skudhul i, men der meldes ikke om nogle sårede personer. 

Københavns Vestegns Politi skriver på Twitter at “Der kunne konstateres skudhul i et vindue, men at der ikke er nogen som er kommet til skade.” Og at de lige nu er på stedet, hvor de er ved at undersøge forholdene - hvor de på nuværende tidspunkt ikke har flere oplysninger.

De melder desuden også at de i dag vil være til stede i området, samt at om kort tid vil den Mobile Politistation være stillet op i området. I den forbindelse er vidner til episoden og øvrige borgere meget velkomne. 

 

Politiet til stede ved skudepisoden. Foto: Presse-foto.dk

 

Skudhul i vindue. Foto: Presse-fotos.dk

 

Politiet til stede. Foto: Presse-foto.dk