En 28-årige mand, blev søndag idømt livstid for to drab og samtidig frikendt for et tredje drab, som han ellers også var sigtet for.
Den 28-årige James Schmidt, blev søndag i Københavns Byret, kendt skyldig i to drab og idømt fængsel på livstid, skriver TV2.
James Schmidt, blev sigtet for drab på tre ældre mennesker, som alle blev fundet døde i deres lejligheder i en ejendom på Vangehusvej på Østerbro i København, hvor James Schmidts egen mor endda også boede. En 83-årig kvinde formodes at være kvalt 5. februar 2019, en 80-årig mand der blev kvalt 2. marts - samt en 81-årig kvinde der blev kvalt 7. Marts, skriver TV2.
Det var den 81-åriges kvindes datter, som fattede mistanke til at noget ikke var som det skulle være. Da hun efter moderens død, låste sig ind i hendes lejlighed og bemærkede at flere ting ikke stemte. Hun valgte derfor at følge sin mavefornemmelse og tjekkede aktiviteten på moderens kreditkort. Det viste sig at der havde været aktivitet efter moderens død.
Ejendommen, hvor moderen boede, havde desuden været ramt af usædvanligt mange dødsfald, hvilket hun og andre pårørende alarmerede politiet om.
Den 83-årige kvinde, som også var død i ejendommen, var blevet kremeret da politiets efterforskning startede - men obduktion af de to andre ofte, viste at den 81-årige kvinde og 80-årige mand ikke var døde af naturlige årsager, men derimod blevet kvalt.
James Schmidt var også sigtet for drabet på den 83-årige kvinde, men da politiet ikke kunne foretage en obduktion, kunne de ikke påvise hvorvidt den 83-årige kvinde ikke var død ved naturlige årsager.
I fængsel resten af sit liv
Samtlige dommere og nævninge i retten, var enige i, at James Schmidt skulle idømmes fængsel på livstid. Retten lagde vægt på, at han er skyldig i to drab begået ved forskellige lejligheder. Desuden blev han også dømt for røveri og forsøg på røveri i forbindelse med drabene.
Ifølge et anklageskrift, som TV2 har haft aktindsigt i, skulle James Schmidt nemlig have slået ofrene ihjel, med henblik på at stjæle deres hævekort, som han derefter brugte til at hæve penge på de dræbtes konti.
En mentalerklæring blev læst højt i retslokalet, og i den konkluderede man, at der er "meget høj risiko" for, at James Schmidt igen vil begå personfarlig kriminalitet. Derfor har Retslægerådet anbefalet, at han idømmes forvaring - som i praksis er indespærring på ubestemt tid. Ligesom han også blev beskrevet som psykopat, selviscenesættende og og uden empati for andre mennesker, skriver TV2.
Ifølge senioranklager Søren Harbo betyder dommen, at James Schmidt kommer til at sidde i fængsel resten af sit liv.
James Schmidt ankede dommen på stedet.