En bodega-ejer hyggede sig så godt med sine gæster, at han bestemte sig for at trodse retningslinjerne, der lyder på at beværtninger skal lukke inden kl. 24.
Natten til mandag kl. 01.47, kunne en forbipasserende patrulje, ikke undgå at bemærke, at lyset var tændt på en lokal bodega i Hornslet. Betjentene bestemte sig for at kigge ind, og indenfor på bodegaen mødte de ejeren af stedet, samt to gæster. De to bodega-gæster sad i baren, og bodega-ejeren befandt sig omme bag baren, skriver Østjyllands Politi.
Retningslinjerne for eksempelvis beværtninger som bodegaer og værtshuse, lyder på at de pga. covid-19, skal lukke inden kl.24. Dette havde ejeren imidlertid valgt at se bort fra.
Derfor blev den 38-årige ejer af stedet sigtet for at holde åbent efter kl.24, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er lovligt jf. Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til-og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndteringen af covid-19.
Den 38-årige bodega-ejer erkendte at, at han ikke havde overholdt reglerne og lukket til tiden. Han forklarede betjentene at han og de to tilbageværende gæster, havde hygget sig så godt, at de simpelthen havde glemt tiden.