Da politiet så bilen blev de mistænkelige og fik sig noget af en overraskelse.
I Sønderborg stoppede politiet lørdag en bil, bag rettet sad en kun 13-årig dreng - og forældrene var med som passagerer. Det skriver JydskeVestkysten.
Bilen blev stoppet kl. 21.06 af en patrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi, ved Scandic Sønderborg, hvor bilen kørte rundt på parkeringspladsen.
Drengen kan er for ung til at blive sigtet, men drengens mor blev derimod sigtet for, at lade en person uden førerret køre i sin bil.
17-årig må køre med ledsager
På Sikkertrafik.dk fremgår det, at der den 1. januar 2017 startede en forsøgsordning, hvor man som 17-årig kan tage kørekort og efterfølgende køre bil sammen med en erfaren bilist som ledsager, frem til man bliver 18 år.
Først når man er fyldt 18 år, må man køre bil alene uden en ledsager.
Ideen med ordningen er, at den unge bilist får træning i at køre bil, sammen med en voksen, der undervejs kan hjælpe og give gode råd.
Der er dog en række krav, som både den 17-årige fører og den myndige ledsager skal sætte sig grundigt ind i.
Eksempelvis skal ledsageren være mindst 30 år, samt han eller hun skal have haft et dansk kørekort udstedt til personbil i de seneste 10 år - og i den periode må kørekortet ikke have været frakendt.
Desuden skal ledsageren til enhver tid være i stand til at føre bilen, derfor må vedkommende heller ikke være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer.
Baggrunden for denne ordning er, at erfaringer fra udlandet viser, at unge der har øvet kørsel med en ledsager allerede som 17-årige, er mere sikre i tafikken når de senere kører alene som 18-årige.
Du kan læse meget mere om dette her.