En trusselssag udviklede sig til en jagt på tre mistænkte, som valgte at krydse et skoleområde på deres flugt.
Fredag formiddag fik politiet en anmeldelse om at en person var blevet truet af tre andre. Derfor blev politiet tilkaldt og rykkede ud til området omkring Grøndalsvængets Skole i Københavns nordvest kvarter. Da politiet forsøgte at pågribe de mistænkte, tog de flugten. Jagten førte både de mistænkte og politiet ind på skolens område, fortæller Københavns Politi til Politirapporten.dk.
“Episoden skete ikke på skolens område og de involverede var heller ikke elever på skolen, men de flygtede ind på skolens område og derfor endte vi der” - fortæller Københavns Politi.
De fortæller også at ingen elever er kommet noget til, da de mistænkte søgte tilflugt på skolens område.
I en besked til elevernes forældre, fremgår det at mændene havde søgt tilflugt på skolen og at derfor mødte politiet talstærkt op. Det fremgår også at en del af eleverne i 4. Til 6. Klasse formentlig har overværet optrinnet fra deres klasselokaler, det skriver Ekstra Bladet, som har fået adgang til at se en besked som er sendt til elevernes forældre.
Skolen valgte desuden efterfølgende at lukke skolegården i en times tid, så politiet kunne få arbejdsro. De opfordre også forældrene til at snakke med deres børn om hvad de har oplevet, så de får det afsluttet på en god måde.