Københavns Politi har lørdag d. 4. april 2020 kl. 20.00 indført visitationszone på Nørrebro, i Husum og et område på Frederiksberg.
Til baggrund for visitationszonen ligger episoder fra hhv. 19. og 27. marts. Den seneste episode fandt sted fredag d. 27. marts på Gadelandet, hvor en 22-årig mand blev ramt af skud, og hvor der kort efter skete en forsætlig påkørsel af en 24-årig mand, der senere afgik ved døden. I den forbindelse er der sket varetægtsfængsling af en 23-årig mand, der foreløbig er fængslet i 4 uger – sigtet for drabet på den 24-årige.
”Vi opretter visitationszonen, da det er vurderet, at der er en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger. Vurderingen er, at konflikten har resulteret i hændelser, hvor der er anvendt skydevåben, og hvor en person er afgået ved døden efter at være blevet påkørt. I sidstnævnte sag har vi varetægtsfængslet en person i foreløbig 4 uger,” siger chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov.
Visitationszonen i Københavns Politi strækker sig over de følgende områder
Frederiksberg: Metrolinjen- Dalgas Boulevard - Peter Bangsvej – Nordre Fasanvej