Selvom en 29-årig var påvirket af både alkohol og hash under kørslen, valgte han at råbe grimme ting efter en politipatrulje.
Betjentene fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi var natten til torsdag ude for noget af en oplevelse, da de var på patrulje i Korsør. Det fortæller politikredsen selv i døgnrapporten.
Klokken var slået 02.05 da betjentene pludseligt blev råbt an. En mand, der kom kørende i en bil, råbte det, som politiet selv beskriver som "temmelig grimme tilråb". Patruljen satte efter manden, som de hurtigt fik indhentet og herefter standset. Betjentene tog sig en snak med manden, der viste sig at være en lokal 29-årig.
Alt andet end appelsinfri
Til trods for at han selv havde råbt dem an, så var politiet formentligt ikke lige dem, som den 29-årige havde ønsket at tale med. Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi viserDet viste sig nemlig, at han var påvirket af hash og havde en promille, der var alt for høj til at køre bil.
Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand og efter ordensbekendtgørelsen. Og desuden blev der fundet 6,4 gram hash på ham, og derfor blev han også udstyret med en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer.