Lyver om syge børn og sparker til hund: Offer afpresses i sin gadedør

Politiet efterlyser de to gerningsmænd, der endte med at forsvinde på cykel. Foto: Shutterstock

Pludseligt banker det på søndag eftermiddag.

Søndag blev en beboer røvet i sin egen gadedør i Kerteminde. Det fortæller Fyns Politi i døgnrapporten. Her efterlyser politikredsen de to gerningsmænd, som løj om at samle ind til nødlidende børn og sparkede en hund.

Hændelsen blev beskrevet af anmelderen, da han senere på dagen tog kontakt til politiet. Her anmeldtes det grove røveri.

Anmelder var blevet opsøgt af to unge gerningsmænd under påskud om indsamling penge til talehæmmede børn. Anmelder havde først sagt nej, men følte sig efterfølgende truet til at give penge, fordi gerningsmand A havde sagt: "Du skal aflevere 100 kr, det har du".

Sparker hunden

Gerningsmanden havde efterfølgende taget fat i anmelders højre arm og sparket ud efter anmelders hund. 

Imens anmelder hentede pengene, havde den anden gerningsmand været inde i huset. Anmelder opdagede efterfølgende, at smykkeskrin fra badeværelse var blevet brækket op og diverse smykker stjålet.

Fyns Politi har udsendt signalement på den ene af mændene. Den anden er det desværre ikke lykkedes at få et signalement af. Den ene gerningsmand beskrives dog således:

A:

  • Mand
  • Mellemøstlig af udseende
  • 15-17 år
  • 160-180 cm
  • Spinkel med mørk hud, kort mørkt hår.
  • Talte dansk med accent.
  • A var iført mørke bukser. 

Der er intet signalement af den anden gerningsmand, men begge de to gerningsmænd forlod efterfølgende stedet på cykel.