Løj om voldsomt overfald - Invandrere stod ikke bag

Det er ikke mange dage siden, at vi kunne skrive om at en 50-årig mand havde været udsat for et voldsomt overfald af - angiveligt, tre indvandrere. Nu viser det sig, at det ikke var sandheden.

Den 50-årige mand som for få dage siden havnede på skadestuen, efter at han var blevet overfaldet da han var ude og gå med sin hund. Det voldsomme overfald resulterede i både brækkede kindben og en lille blødning i hjernen.

Da manden blev afhørt af politiet, fortalte han at det var en uenighed omkring noget skrald, der havde udløst et voldsomt raseri hos de tre udenlandske mænd. Nu er det kommet frem, at det faktisk var en løgn som den 50-årige stak politiet, det skriver Sn.dk. 

Det var rigtigt nok at mandens voldsomme skader, stammede fra en ordentlig omgang tæsk. Men det var nu ikke helt korrekt at det var tre indvandrere som skulle være gerningsmændene bag. Det var ellers det som manden i første omgang havde fortalt både politi og personalet på sygehuset. 

 

Bandt politiet en historie på ærmet

I første omgang troede politiet på mandens forklaring, om at det var en uoverensstemmelse omkring at han havde bedt mændene om at samle noget skrald op, som havde udløst det voldsomme overfald. Den 50-årige mand var kraftigt beruset da han blev bragt ind på sygehuset og havde derfor også en høj promille under politiets første afhøring af ham

Da manden senere blev genafhørt - denne gang med en lidt lavere promille, fortalte han sandheden. Han kendte udemærket gerningsmanden og det var altså ikke de tre indvandrere som stod bag. Det var blot noget han havde digtet, fordi han var nervøs for hvad den rigtige gerningsmand kunne finde på, hvis han fandt ud af at det var blevet meldt til politiet.

“Der er tale om et groft overfald, men offer og gerningsmand kender hinanden, og motivet var et personligt opgør, siger Peter Fobian Hvidberg, politikommissær og leder af lokal efterforskning i Næstved,” fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han slår helt fast at det ikke var tre indvandrer-mænd som stod bag det voldelige overfald. 

“Løgnen har givet hændelsen meget negativ omtale, så jeg vil gerne understrege, at gerningsmanden ikke er af anden etnisk herkomst end dansk,” siger han.

Løgnen får ingen retlige konsekvenser for den 50-årige.