I mandags fik skolen den forfærdeligt triste besked om at den 6-årige elev var afgået ved døden.
Torsdag i sidste uge faldt den 6-årige dreng om på Viby skole, ved Aarhus. Han fik førstehjælp i skolegården, indtil at ambulancen kom. Men nu har skolen modtaget den sørgelige besked om at den lille dreng ikke kommer tilbage i skole. Det skriver Århus Stiftstidende.
Det er skoleleder Dorte Marianne Jensen, som fortæller til Århus Stiftstidende at de i mandags fik den triste besked. Hun fortæller at både elever og lærere på skolen er utroligt påvirkede af hvad der er sket.
“Vi er berørte og føler med forældrene,” siger hun til avisen.
Faldt bare om
I tirsdags fik skolens medarbejdere og forældrene til børnene i den klasse hvor drengen besked, og onsdag brugte skolen på at snakke med børnene om den tragiske hændelse.
Dorte Marianne Jensen fortæller, at skolen har stort fokus på at gøre børnene trygge ved, at det er okay at have følelser omkring hændelsen.
Ifølge Århus Stiftstidendes informationer er årsagen til drengens død ukendt. Skolelederen fortæller at der ikke var tale om en ulykke, da drengen pludselig faldt om på skolen.
Vil du gerne modtage breaking 112 nyheder på e-mail? Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev her.