Lige nu er politiet og forsvarets bomberyddere på stedet.
Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst på deres Twitter-profil, at de lige nu er til stede i Esbjerg.
Årsagen til den store udrykning til Finsensgade i det centrale Esbjerg er at politiet har modtaget en anmeldelse om en bombetrussel.
Der er et stort område som er afspærret i byen, blandt andet er der afspærret ved Nørregade og Sverrigsgade. Borgere som har befundet sig på Esbjerg Hovedbibliotek og i kulturhuset Huset Esbjerg, er blevet evakueret.
Forsvarets bomberyddere er kaldt ud til stedet, hvor de skal undersøge sagen nærmere.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om sagen.