7-årig slemt forbrændt: Nu beder de om hjælp

Onsdag aften var politiet tilstede i området. Foto: Presse-fotos.dk

En 7-årig dreng blev slemt forbrændt onsdag. Han er fortsat i kritisk tilstand

Torsdag beder Fyns Politi om hjælp. Årsagen er, at en 7-årige dreng onsdag i denne uge blev slemt forbrændt. Han er fortsat i live, men under behandling, fortæller politiet.

Nu efterlyser de vidner, der har set hændelsen, hvor den drengen blev slemt forbrændt. 

"Fyns Politi vil stadig gerne i kontakt med borgere, der har set hændelsen i Vollsmose i går sent på eftermiddagen i Vollsmose, hvor en 7-årig dreng blev stærkt forbrændt," skriver politikredsen i en efterlysning, der er blevet offentliggjort torsdag sidst på formiddgen.

"Drengen er stadig i kritisk tilstand. Han er i live og under behandling."

Klapper i - indtil videre

Fyns Politi fortæller samtidig, at deres medarbejdere fortsat er i gang med at opklare, hvad der var årsagen til, at drengen blev forbrændt. Indtil de er kommet dette tættere, så vil de ikke kommentere yderligere, lyder det.

"Politiets efterforskere og teknikkere arbejder nu videre med henblik på at finde årsagen til hændelsen, og vi kan på derfor på dette stadie af efterforskningen ikke kommentere yderligere, på evt. årsag til det skete."

Personer, som overværede hændelsen eller på anden måde kender til den, bedes kontakte politiet straks, understreges det i efterlysningen.

"Har man set noget eller nogen i området omkring det grønne område, hvor hændelsen skete, beder vi om, at man kontakter Fyns Politi på 114"