16-årig overfaldet: Gerningsmænd jages ud fra ét bestemt spor

Foto: Shutterstock

Ét bestemt spor kan muligvis føre politiet på sporet af tre gerningsmænd, som tirsdag aften overfaldt en 16-årig dreng.

Omkring klokken 20.15 kom den 16-årige dreng cyklende på Sortestien i Holstebro, da han med ét blev flået af sin cykel og overfaldet af tre unge mænd.  Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Drengen fortæller at de tre mænd tildelte ham slag i ansigtet, samt slag og spark. Han har hævede øjne og mærker i ansigtet, efter det voldsomme overfald. 

Han slap væk fra overfaldsmændene ved at rive sig løs og få flygtet fra stedet på sin cykel. 

Motivet til overfaldet er ukendt, men politiet fortæller at der er indikationer på at overfaldet ikke var fuldstændig tilfældigt - under overfaldet råbte en af gerningsmændene nemlig den 16-årige drengs navn. 

Ét bestemt spor kan fælde gerningsmanden

Selvom gerningsmændene ikke er pågrebet endnu, så har politiet dog ét specifikt spor at gå efter. Den ene af mændene bar nemlig et meget karakteristisk mundbind med ternet mønster. 

“Det ternede mundbind er lige nu vores bedste spor. Det kender vi kun én i det område, som bruger,” fortæller Lillian Jensen fra lokalpolitiet. 

Gerningsmændene beskrives således:

A

  • Mellemøstligt udseende 
  • 18-19 år gammel 
  • 175-180 centimeter høj
  • Muskuløs af bygning
  • Iført sorte bukser, en sort jakke og et sort mundbind

B

  • Afrikansk udseende 
  • 17-18 år gammel
  • 190-200 centimeter høj
  • Iført ternet mundbind

C

  • 18-19 år gammel 
  • Muskuløs af bygning 
  • 170-180 centimeter høj
  • Talte både dansk og arabisk
  • Iført sort tøj og mundbind

Lokalpolitiet i Holstebro vil gerne tale med vidner til overfaldet - eller folk, der har kendskab til det.

Oplysninger i sagen til politiet på telefon 114.