Mandag aften blev en 15-årig dreng overfaldet i sit eget hjem.
Mandag aften brød mellem tre og fem personer ind i en lejlighed på Lyngbygårdsvej i Kongens Lyngby, nord for København. Her overfaldt de den 15-årige dreng med en ukendt genstand, det skriver Ritzau ifølge Ekstra Bladet.
Det var omkring kl. 18.50 at hændelsen fandt sted. Her bor drengen på adressen, hvor gruppen opsøgte ham.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Daniel Cunneely tirsdag morgen.
Drengen blev overfaldt med en fortsat iudentificeret genstand - men politiet melder at det sandsynligvis var et bat. Den 15-årige er uden for livsfare og har været ved bevidsthed under hele forløbet.
Leder fortsat efter gerningsmænd
Politiet anser det som forsøg på manddrag og har i løbet af natten anholdt en 18-årig mand, som nu er sigtet for forsøg på manddrag.
Der søges fortsat efter et ukendt antal gerningsmænd.
I løbet af i dag, tirsdag, vil det blive vurderet om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør senere på dagen.
Hvad motivet til overfaldet har været er fortsat uklart, men vagtchefen oplyste natten til tirsdag, at politiet ikke vurderer det til at være banderelateret.
Politiets efterforskere har været til stede på adressen det meste af mandag aften og i de tidlige nattetimer. Tirsdag morgen meldes arbejdet afsluttet.
Det var en anden beboer på adressen der anmeldte overfaldet.