Troede hun kunne holde fri: Sådan gik det ikke

Foto: Rigspolitiet

Selvom en kvindelig betjent havde fri, så måtte hun træde i aktion.

I sidste uge havde en yngre mand øjensynligt glemt sin pengepung, da han besøgte en smykkeforretning i landets næststørste by. Det fortæller Østjyllands Politi i et opslag på Facebook. 

 

"En 39-årig mand forsøgte onsdag at stjæle en kostbar ring fra en smykkebutik i Aarhus, men det gik ikke helt som planlagt," skriver politiet, inden de fortsætter:

 

"Manden kom ind i butikken i åbningstiden og fik på ukendt vis fat i en nøgle til en af montrerne, som han åbnede. Pludseligt opdagede en ekspedient, at manden puttede en guldring til 72.000 kroner i lommen."

 

Ekspedienten råbte manden an og så fik han pludseligt travlt. 

 

"Da hun råbte, at han skulle lægge ringen, hastede han ud af butikken," fortæller Østjyllands Politi. 

Uheldet ude

Skæbnen ville det dog således, at en kvindelig betjent netop befandt sig i butikken på samme tid. Hun var blot inde og kigge på smykker i sin fritid. Det stoppede hende dog ikke i at skride til handling, da hun blev opmærksom på, hvad der foregik i forretningen. 

 

"Uheldigvis for ham var en betjent i sin fritid tilfældigvis inde for at se på smykker i samme øjeblik.

 

"Hun reagerede instinktivt, da manden forsøgte at flygte, fik lynhurtigt indhentet ham og foretog en civil anholdelse," fortæller Østjyllands Politi, inden de fortsætter: 

 

"Den dyre ring blev leveret tilbage, og en patrulje overtog manden, som blev anholdt, og dagen efter varetægtsfængslet i et grundlovsforhør, hvor han erkendte tyveriet."

 

"Ik’ så ringe gjort af betjenten, som pludseligt måtte på arbejde i sin fritid," afslutter Østjyllands Politi opslaget på Facebook.