'Smart' Bilka-trick virker ikke: Nu koster det

Foto: Shutterstock

Det viste sig, at tricket ikke var så svært at gennemskue

En 18-årig mand forsøgte han sig med et trick i Bilka. Det lykkedes dog ikke, fortæller Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi. 

"En 18-årig mand fra Lille Skensved blev lørdag klokken 23.29 anholdt og sigtet for butikstyveri," skriver politiet - og fortsætter: 

"Det skete, efter at personalet i Bilka i Næstved Storcenter havde tilbageholdt den 18-årige, som var gået gennem kassen med flere forskellige stykker tøj, som han ikke havde betalt for. Et vidne havde set ham fjerne prismærkerne fra varerne, og derfor blev han standset efter kasselinjen."

Den anholdte havde solbriller, smykker og tøj for i alt 1.679 kroner, og han blev efterfølgende afhørt på politistationen i Næstved. Han blev løsladt igen klokken 2.08, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

Læs også

Biltema slår alarm: Tilbagekalder solgt produkt øjeblikkeligt

Trak peberspray

En mand blev sigtet for at bruge peberspray i et slagsmål i weekenden, fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi videre i døgnrapporten. 

"Søndag klokken 21.29 kom flere personer op at slås på Hoskiærsvej i Næstved, og en 22-årig mand blandede sig i slagsmålet, hvor han brugte en peberspray mod de andre."

"Politiet blev tilkaldt, og den 22-årige blev anholdt klokken 21.40 og sigtet for vold. Han blev afhørt på politistationen i Nakskov og løsladt igen klokken 23.40."

Det oplyses desuden, at to andre deltagere i slagsmålet – en 21-årig mand og en 24-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev den 24-årige anholdt og taget med til politistationen.

Læs også

Advarer hunde-ejere: "Kan være livstruende"