Bilisten opdagede slet ikke personen, der var ved at ordne sin have.
Fyns Politi fortæller i døgnrapporten tirsdag om en ulykke, der fandt sted mandag eftermiddag. Her blev en uskyldig haveejer kørt over, da personen var i gang med at luge ukrudt foran sit hus
Hændelsen fandt sted i Plantage i Faaborg. Her var en person, først på eftermiddagen, gået udendørs for at passe en af de pligter, som man ikke slipper for med et stykke jord på sin grund.
Kørte over begge ben
Personen lå på alle fire på sit fortov og beskar ukrudt foran ved sit hus. Stillingen gjorde, at begge personens underben stak ud over kantstenen. Pludseligt kom en bil kørende. Bilisten, der kørte ned ad Plantagende, overså de to underben, og kørte derfor lige lukt henover dem.
Det betød, at personen i haven fik benbrud. Heldigvis var ingen i livsfare under uheldet, der sidenhen blev anmeldt til betjentene fra Fyns Politi.