To varetægtsfænglsede er nu blevet løsladt
En mand og en kvinde, der siden starten af februar måned 2021 har været varetægtsfængslet i terrorsagen fra Holbæk, løslades nu, da grundlaget for varetægtsfængsling af dem ikke længere vurderes at være til stede. Det oplyser Midt-og Vestsjællands Politi torsdag middag.
Politiet understreger dog samtidig, at efterforskningen i sagen fortsætter i sagen. Det fortæller politiet om de to, der har siddet fængslet siden starten af feburar måned i år. Nu er de dog løsladt
"Midt- og Vestsjællands Politi har i dag torsdag løsladt en mand og en kvinde, som begge har været varetægtsfængslede som sigtede i en sag om overtrædelse af straffelovens § 114. De pågældende har været varetægtsfængslet siden starten af februar måned."
Ikke til stede
Selvom de to fortsat er sigtet i sagen, så mener politikredsen ikke, at en varetægtsfængsling kan forsvares
"Baggrunden for løsladelsen er, at Midt- og Vestsjællands Politis vurderer, at grundlaget for fortsat varetægtsfængsling ikke er til stede. De to løsladte personer er endnu sigtede i sagen, hvor fem andre fortsat er varetægtsfængslet, mens sagen efterforskes."
Midt- og Vestsjællands Politi kan ikke kommentere på det nærmere grundlag for løsladelsen af de to personer, fordi de fortsat er sigtede i sagen, og fordi der fortsat er andre varetægtsfængslede i sagen.