Opkaldet fik politiet til at sætte alarmberedskabet i sving.
To svindlere forsøgte at fuppe sig til medicin på et apotek i Ølbycenter i Køge. Her forsøgte de at indløse en falsk recept på apoteket. Det fortæller Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten mandag om episoden, der fandt sted i løbet af lørdagen.
Klokken var netop slået 09.54 lørdag formiddag, da personalet på et lokalt apotek anmeldte, at en kvinde, der dagen før formentlig havde udgivet sig for at være læge i forbindelse med indtelefonering af receptpligtig medicin til en 26-årig kvinde, der - ifølge "lægen" ville dukke op for at hente medicinen.
Politiet sendte en patrulje afsted til til apoteket. Sammen med personalet gjorde betjentene sig klar, oplyses det.
Venter tålmodigt
Sammen med personalet stod patruljen fra Midt- og Vestsjællands Politi klar til at tage imod den kvinde, der ville have medicinen udleveret.
Der var tale om en 31-årig kvinde fra Køge, som med baggrund i en foreløbig efterforskning blev sigtet for at have udgivet for at være læge og dermed uden bemyndigelse til at udstede recepter til apoteket. Det nægtede kvinden sig skyldig i, men personalet havde forinden foretaget kontrol af den indgivne recept og herunder fået oplyst af den 26-åriges rigtige læge, at den omhandlede recept ikke var blevet udstedt.
Den sigtede, 31-årige kvinde vil høre nærmere fra politiet, når sagen mod hende skal afgøres, fortæller Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.