Nu fortæller politiet nyt om det uhyggelige overfald, der endte i en trafikulykke.
Mandag fortæller Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelse, at den sidste eftersøgte person i en sag om grov vold begået i Horsens nu er anholdt og sigtet
"Sydøstjyllands Politi har anholdt og sigtet en 24-årig mand fra Vejle i går omkring kl. 16.00 i Fredericia," skriver Sydøstjyllands Politi, inden de fortsætter:
"Han fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Horsens i dag kl. 9.00"
Frihedsberøvelse og grov vold
Den 24-årige er den sidste af de fire formodede gerningsmænd, som politiet mistænker for at have begået grov vold mod en 20-årig mand i Horsens tirsdag den 11. maj. De tre øvrige er blevet anholdt og sigtet i sagen og er nu varetægtsfængslede.
Sigtelserne mod den 24-årige omhandler frihedsberøvelse og grov vold begået mod den 20-årige mand. Den 20-årige mand, der blev udsat for grov vold, blev tirsdag den 11. maj placeret i varerummet på den BMW, som kort efter forulykkede på Nørretorv i Horsens, efter at han havde været udsat for grov vold.
Anklagemyndigheden vil begære om lukkede døre ved grundlovsforhøret, oplyser politiet, ligesom de også understreger, at de ikke har yderligere kommentarer mens efterforskningen pågår.