Forside Jylland Tungt bevæbnet politi rykkede ud til dansk by: Kort efter...

Tungt bevæbnet politi rykkede ud til dansk by: Kort efter tog sagen en alvorlig drejning

Tungt bevæbnet politi rykkede ud til dansk by: Kort efter tog sagen en alvorlig drejning
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet mødte talstærkt op med deres maskinpistoler.

To 31-årige, en mand og en kvinde, blev anholdt torsdag aften efter en større politiaktion på Nørreport i Aabenraa. Begge er sigtet for besiddelse af narkotika og ulovlig våbenbesiddelse, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet rykkede ud med tungt bevæbnede betjente, maskinpistoler og hunde, mens borgerne i området blev bedt om at holde sig væk.

Anholdelserne skete i selve lejligheden, hvor politiet også fandt et våben og en større mængde hård narkotika.

Våbnet er en såkaldt løsskudspistol, der er designet til at ligne og lyde som en skarp pistol, men kun skyder med løst krudt.

Våbenmistanke udløste det store opbud

Baggrunden for det markante politiopbud var en konkret mistanke om, at den 31-årige mand havde våben på adressen.

“Da der var mistanke om, at manden var i besiddelse af våben, mødte politiet talstærkt op på adressen samt bar vest og havde våben fremme,” skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Selve anholdelsen forløb fredeligt. Politiet var efterfølgende til stede på adressen i flere timer og undersøgte lejligheden natten igennem.

Aktionen begyndte torsdag eftermiddag, og klokken 20.29 oplyste politiet, at de to 31-årige var anholdt. Frem til da havde politiet alene oplyst, at man undersøgte et “mistænkeligt forhold” på Nørreport, og at der ikke var fare for borgerne, skriver nyheder.dk. Flere øjenvidner bemærkede det store politiopbud, rapporterer TV Syd.

Fredag skal politiet vurdere, om de to 31-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på en eventuel varetægtsfængsling.

Ads by MGDK