Teenager mistænkes for grov vold: Offer tugtet med strømpistol og totenschläger

Den 18-årige mistænkte for det voldelige overfald. Foto: Fyns Politi

Politiet efterlyser tirsdag en ung mand, som sættes i forbindelse med en sag om grov vold på Langeland.

Netop nu efterlyser Fyn Politi den kun 18-årige Valton Vragolli, som er mistænkt i en sag vedrørende grov vold og ulovlig tvang, begået i Rudkøbing på Langeland den 29. december sidste år. Det skriver politikredsen i en efterlysning, som de har offentliggjort. 

Sagens offer blev udsat for grov vold under anvendelse af blandt andet en totenschläger og strømpistol. To personer blev ved et grundlovsforhør i sidste uge varetægtsfængslet i sagen, hvor den 18-årige nu efterlyses. 

Valton Vragolli beskrives som værende: 

  • Ca. 170-175 cm høj
  • spinkel af bygning samt brune øjne. 

Valton Vragolli. Foto: Fyns Politi

Valton Vragolli vurderes ikke at være farlig for offentligheden. Såfremt man har oplysninger til sagen, bedes man rette henvendelse til Fyns Politi på tlf. 114