Natten til søndag forsvandt en 14-årige fra sit hjem. Ring straks til politiet, hvis du ser hende.
Københavns Politi efterlyser søndag aften en pige, som er forsvundet fra sit hjem natten til søndag.
Den 14-årige pige beskrives som: 170 cm. høj, slank af bygning, lyst skulderlangt hår. Hun var iført lysebrun jakke med stor pelskrave og lysebrune bamsestøvler.
Søndag aften skulle pigen ifølge politiet havet givet livstegn fra sig til både veninder og til sine forældre. Alligevel er hun ikke vendt hjem endnu. Da hun er mindreårig fastholder politiet efterlysningen. Derfor vil politiet fortsat gerne høre fra personer, der ved, hvor pigen opholder sig – eller fra pigen selv.
Ring 114, hvis du ved, hvor hun opholder sig eller du har set hende.