Mishandling: Katte pint med fiskekroge

Foto: Shutterstock

Flere katte er blevet mishandlet med fiskekroge og har fået revet pels af. Ved du noget?

I april måned blev to katte aflivet, da den ene havde en fiskekrog siddende i munden og den anden havde en krog siddende i benet. Det fortæller politiet på Bornholm, der var den politikreds, hvor den chokerende mishandling fandt sted. 
 
To andre katte blev skadet i området omkring Østre Skole i Rønne, og et vidne har den 28. og 29. april bemærket 2 udenlandske mænd iført rødt tøj omkring Østre skole medbringende fiskestænger.

De har begge dage været i området i længere tid, og samme dag bemærkede vidnet to katte som havde fået revet hud/pels af på kroppen og i ansigtet. Den ene kat havde så voldsomme skader, at den var nødt til at blive aflivet.

Læs også

Reglerne strammes: Gør dette ellers risikerer du at miste din kat

Er din kat blevet mishandlet?

Bornholms Politi vil gerne i kontakt med vidner og også gerne de to omtalte mænd. Derudover vil politiet også gerne kontaktes af ejere af katte, der er mishandlet på lignende måde.

Desværre er der kun to kendetegn ved de mænd, der mistænkes for at stå bag.

  • Udenlandske 
  • Iført rødt tøj
  • Medbragte fiskestænker

Bornholms Politi kan kontaktes på telefonnummer 114 eller 5690 1448. Mail: BORNH@politi.dk

Læs også

Stort millionunderskud truer: Berømt dansk park beder om hjælp