Meget bekymret familie - Søren er stadig forsvundet

48-årige Søren er stadig savnet og hans familie er meget bekymrede for ham. Foto: Politi

Det er nu over en uge siden at den 48-årige Søren Jens Johansson forlod sit hjem, siden har der ikke været livstegn fra ham. Politiet beder nu offentligheden holde øje.

Lørdag den 8. August forlod 48-årige Søren Jens Johansson sit hjem i Gistrup ved Aalborg og siden eftermiddag søndag den 9. august, har der ikke været livstegn fra ham. Nu beder Nordjyllands Politi offentligheden i en pressemeddelelse, offentligheden om hjælp. 

Politikommissær Kenneth Rodam fortæller at Sørens familie naturligvis er meget bekymrede for ham, derfor opfordre han også alle der ved noget, om at henvende sig til politiet.

 "De er naturligvis meget bekymrede for ham – og derfor beder vi alle om at ringe 114, hvis de har informationer om, hvor Søren måtte opholde sig eller har set den mellemblå Audi A4, han er kørt i," lyder den klare opfordring fra politiets ansvarlige efterforskningsleder, politikommissær Kenneth Rodam, der i samme åndedrag også opfordrer den savnede mand til selv at rette henvendelse til både familie og politi, såfremt han ser denne efterlysning.

Søren kørte væk i en mellemblå Audi A stationcar, med en tysk nummerplade som har nummeret BSCR9953. 

Søren Jens Johansson beskrives som: 48 år, ca. 195 cm høj, atletisk af bygning, tatovering på højre overarm.

Set i Køge

Politiets efterforskning i sagen har vist, at den savnede mand forlod sit hjem i den tysk indregistrerede bil og kørte fra Jylland til Sjælland. Køretøjet er sidst set i Køge søndag d. 9. august kl. 20:33. 

"Vi ved fra vores efterforskning, at den savnede har befundet sig på Sjælland, blandt andet ved Køge, og da han har relationer på Sjælland, kan han stadig befinde sig der. Vi opfordrer borgere, der måtte have set ham eller køretøjet, om straks at rette henvendelse til os på telefon 114," siger politikommissær Kenneth Rodam.

Hvis man oplysninger i sagen, så skal man straks ringe til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Herunder kan du se et foto af Søren, samt et modelfoto af den type bil han er set i.

 

Foto: Politi

 

Foto: Politi