39-årige Nicki forsvandt fra sit hjem søndag.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi sendte mandag aften en efterlysning ud på Twitter. Tirsdag morgen bekræfter politiet, at de endnu ikke har haft held til at finde efterlyste, derfor beder politiet nu igen borgerne om hjælp.
Det drejer sig om 39-årig Nicki, der har været væk fra sit hjem søndag aften. Siden er han ikke set.
"Nicki sidst set i går aftes på bopælen i Sorø. Skal søges i nærområdet," skriver politiet. Derudover tilføjer de: "Vi befrygter, at der kan være tilstødt Nicki noget og er taknemmelig for al hjælp."
Sådan genkender du Nicki
Politikredsen har - udover et billede - udsendt et signalement af Nicki. Han beskrives som:
- Mand
- 39 år
- 186 cm
- Langt hår i hestehale
- Iført gråt joggingtøj og North-face jakke.
Ved du noget om, hvor Nicki befinder sig? Så tag straks kontakt til Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på telefon 114.