Østjyllands Politi efterlyser nu disse to mænd, som er mistænkt for at være involveret i en stor hashhandel, som kædes sammen med drabet på en 25-årig mand i Aarhus.
Om aftenen den 22. Juli blev en 25-årig mand fundet skudt, ved Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus. Politiet mener at motivet til drabet, skal findes i stridigheder, i forbindelse med en større hashhandel i millionklassen. De mener at det er to persongrupper som er raget uklare med hinanden.
På nuværende tidspunkt sidder to mænd varetægtsfængslet i forbindelse med sagen, men nu efterlyses endnu to mænd.
Det drejer sig om 45-årige Mike Birkholm Bruus og den 25-årige Omar Mohamad Metashar.
Deres rolle i sagen skal klarlægges
“Vi har i et stykke tid ledt efter de to mænd, men da vi ikke har kunnet finde frem til dem, beder vi nu offentligheden om hjælp til at lokalisere dem. Vi mistænker dem for at have spillet en aktiv del i episoden og skal nu have klarlagt deres roller,” fortæller vicepolitiinspektør Lennart Glerup.
En 40-årig mand sidder varetægtsfængslet for drabet på den 25-årige mand.
Har du oplysninger om, hvor de to efterlyste til narkosagen, befinder sig, kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114.