Politiet er på udkig efter en kvinde af østeuropæisk afstamning.
Tirsdag efterlyser Nordsjællands Politi en kvinde, der begik indbrud i et kælderlokale i Frederikssund.
Mandag morgen modtog politikredsen en anmeldelse om indruddet, der fandt sted i Nørreparken omkring klokken 04 om natten. Her blev en dør brækket op med en koben, inden tyven blev forstyrret i sit forehavende.
En 56-årig kvinde fra området hørte indbruddet og så en kvinde, som befandt sig inde i kælderrummet. Den 56-årige var ikke sen til at regere. Hun valgte at råbe kvinden, der befandt sig i det opbrudte kælderrum, an. Dette reagerede kvinden på ved at stikke af.
Utraditionelt flugtmiddel
Kvinden satte sig dog ikke ind i en ventende flugtbil. Istedet hoppede hun op på et løbehjul og trillede væk fra gerningsstedet.
Selvom hun slap væk i første omgang, så vil Nordsjællands Politi gerne have fat i kvinden til en snak, derfor har politiet udsendt et signalement af kvinden.
Hun beskrives som:
- Østeuropæisk af udseende
- Ca. 40 år
- 165-170 cm
- Almindelig af bygning og med kort lyst hår.
- Iført gul striktrøje.
- Medbragte løbehjul.
Så du noget i området omkring Nørreparken eller ringer signalementet en klokke? Så tag straks kontakt til Nordsjællands Politi på telefon 114.