En vildtfremmed råbte pludseligt 12-årig pige an.
Østjyllands Politi fortæller mandag, at en 12-årig pige i den netop overståede weekend blev kontaktet af mand i bil,
Søndag fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 35-årig mand, hvis 12-årige steddatter ved 12-tiden var blevet kontaktet af en ukendt mand under en gåtur på Nordskovvej i Viby. Pigen havde forklaret, at hun gik ad Nordskovvej, da en bil kørte op på siden af hende og den mandlige fører tog kontakt til hende, og spurgte hvad hun hed.
Det svarede pigen ikke på, men satte i stedet farten op og gik mod en mindre sø ved stisystemet, der går mod Salamanderparken. Her kunne bilen dog ikke følge med ind på grund af nogle store kampesten. Pigen løb herefter hjem.
Manden i bilen beskrives som 30-40 år og bilen beskrives som en lille, grå bil med noget tekst på siden. Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med manden i bilen for at få afklaret, hvad hans hensigt har været.
Ved du noget? Så kan politiet kontaktes på telefon 114, oplyser Østjyllands Politi.
Kaster med møbler på åben gade
Søndag kl. 12.15 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der ved et busstoppested ud for Rosenhøj Allé i Viby stod en mand og kastede stole og andre genstande ud på Oddervej. Det fortæller politiet.
Da politiet ankom til stedet, tog betjentene kontakt til den 42-årige mand, der dog ikke var særligt interesseret i at tale med politiet.
Manden nægtede at oplyse navn og andre detaljer overfor patruljen. Han råbte i stedet højt og var aggressiv over for betjentene. Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.