Falske penge i omløb: Vær opmærksom, så du ikke ender i fedtefadet

Mandag blev to falske pengesedler opdaget. Foto: Rigspolitiet

Flere falske pengesedler får nu politiet til at bede borgerne om at være varsomme.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi blæser tirsdag vagt i gevær. Det sker efter, at kredsen mandag måtte påbegynde en efterforskning, da flere flakse sedler - af den helt tunge slags - dukkede op i en kiosk. 

Det fortæller Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten, hvor de ligeledes beder borgerne udvise ekstra opmærksomhed, da der kan være flere falske pengesedler i omløb.

Hold øje med disse sedler

Hændelsen tog sin begyndelse mandag formiddag omkring klokken 11.26. Her fik politiet en anmeldelse om, at der var en kunde i en kiosk på Gamle By i Haslev, der havde betalt med to falske 50 eurosedler.

Kunden blev ikke stoppet i sit forhavende, da de falske pengesedler først blevet opdaget senere. Herefter gik Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi så i gang med at efterforske sagen.

Det er i forbindelse med efterforskningen, at politikredsen nu kommer med en advarsel til alle borgere, der modtager en euroseddel - eller en hver anden valuta for den sags skyld -, som de mistænker kunne være falsk. Derudover bør borgere også være varsomme, hvis de pludseligt befinder sig i en situation, hvor der handles med euro.