Mandag eftermiddag indløb en melding om en voldsom ulykke ved Vamdrup Lufthavn.
Sydøstjyllands Politi oplyser til JydskeVestkysten at meldingen om ulykken indløb klokken 16.03.
Ulykken skete på Koldingvej ved Vamdrup Lufthavn, hvor to biler var kørt frontalt sammen.
Vagtchef Jørn Lindhardt oplyser til mediet, at der var to personer involveret i den voldsomme ulykke. En 19-årig mand kom alvorligt til skade under ulykken og måtte derfor flyves afsted til Odense Universitetshospital med helikopter.
Vagtchefen oplyser at hans tilstand er kritisk.
Koldingvej var spærret for alt trafik i begge retninger efter ulykken.
Det er endnu uvist hvad der har forårsaget den voldsomme ulykke.