En dør til 115.000 kroner blev ødelagt under indbrudsforsøget.
Natten til mandag blev kirken i Hurup udsat for et indbrudsforsøg, selvom de gav op undervejs, nåede de fortsat at ødelægge den meget dyre kirkedør.
Tyvene rodede alt i gennem, da de brød ind i kirken. De slap også af sted en boks, der menes at indeholde kirkesølv. Af uvisse årsager opgav de dog deres forehavende og smed boksen fra sig på kirkegården, hvor den efterfølgende blev fundet.
Det fortæller Nordjyske.
Selvom tyvene ikke slap af sted med kirkesølvet, så udøvede de alligevel en del skade på kirken. Den store indgangsdør, som sognebørnene træder ind af, når de skal til gudstjenest, er så godt som ødelagt. Det fortæller politikommisæren fra det lokale politi.
Amatører
"Det er mere hærværk, end det er tyveri, og det er tilsyneladende amatører, der har været på spil. Men de ødelagde kirkedøren, der vist har en værdi af 150.000 kroner. Og de havde forinden taget en trailer på den nærliggende Kirkegade formentlig med henblik på at fragte tyvekoster væk," fortæller politikommisær Jørgen Jensen fra Lokalpolitiet i Thisted til Nordjyske, inden han tilføjer:
"Traileren tilhører Thyholm Murer. Nu vil vi gennemgå og undersøge de spor, de har efterladt."
Døren til kirken blev udskiftet for blot to år siden. Her blev den nu ødelagte dør lavet af et lokalt snedkerfirma. Nu repareres den nødtørftigt, mens der falder klarhed over, hvad der nu skal ske.