Kritik fra en kollega fik en 28-årig til at gribe en køkkenkniv
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi fortalte i onsdagens døgnrapporte om hændelse, hvor en kritisk bemærkning fra en kollega til en anden fik resulterede i dødstrusler. Torsdag er der så nyt i sagen, efter politiet har haft en 28-årig mand anholdt efter han truede sin kollega på livet
Historien startede tirsdag aften på en restaurant i Næstved, fortæller politiet
"En 28-årig mand fra Næstved, der klokken 18.19 blev kritiseret for sit arbejde på den restaurant i Næstved, hvor de begge arbejder, reagerede på kritikken ved at tage en køkkenkniv og true den 34-årige kollega."
Den 28-årige blev anholdt klokken 18.25 og blev sigtet trusler på livet. Det skulle dog vise sig, at den 28-årige gemte på en hemmelighed, som først kom frem under afhøringen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi
Skjuler sin identitet
Torsdag fortæller politiet nemlig, at den 28-årige, der stod bag truslerne, ikke helt var den, som han påstod.
"Under afhøringen af den anholdte kom det frem, at han ikke var den person, han havde udgivet sig for," skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi - og fortsætter:
"Han var ganske rigtigt 28 år gammel, men det viste sig, at han tidligere havde fået afslag på asyl i Danmark, men fortsat opholdt sig her."
Politiet oplyser desuden, at den 28-årige fortsat er anholdt, mens politiets udlændingekontrolafdeling nu undersøger hans forhold nærmere.