Et forældrepar har anmeldt at deres 10-årige søn er blevet både trampet på og har fået tildelt slag, af en granvoksen mand på en fodboldbane.
Vi skal faktisk tilbage til den 24. Juni, hvor drengen blev overfaldet af en voksen mand. Det er bare først nu, at drengen og hans forældre har anmeldt den voldsomme episode, det skriver Horsens Folkeblad.
Det var på en fodboldbane i Gedved, at den voldsomme episode udspillede sig. Ifølge drengen, spillede han fodbold sammen med nogle venner om eftermiddagen, da manden pludselig kom hen og begyndte at råbe af drengene. Herefter tildelte han drengen omkring fem lussinger i ansigtet - og da drengen så faldt omkuld, så trampede manden også på drengens ben.
Drengen har faktisk allerede identificeret voldsmanden. Der er tale om en 40-årig mand fra Gedved - som drengen ved hvem er og derfor er politiet nu også bekendt med mandens identitet.
“Vi ved ikke, hvad der er gået forud for volden, og vi skal nu have efterforsket i sagen, fortæller” Mich Clausen politikommissær hos Sydøstjyllands Politi,
Han er heller ikke klar over, hvorfor hændelsen først er blevet anmeldt til politiet nu.
Politikommissæren fortæller at den 40-årige mand kan forvente et snarligt besøg fra politiet - de vil nemlig gerne høre hans version af sagen.