En 14-årig dreng sad bag rattet i en bil, da han kørte galt.
Tidligt torsdag morgen er en kun 14-årig dreng kørt galt, da han sad bag rattet i en bil i Lemvigt. Det fortæller B.T.
Hvad de præcise omstændigheder, der førte til ulykken, var, ved politiet endnu ikke. Vagtchefen fortæller til B.T., at der er tilkaldt en bilinspektør, der skal hjælpe med at få begivenhedernes gang fastlagt. Politiet ved dog, at den 14-årig sad bag rattet, da han kørte galt.
Den 14-årige er i kritisk tilstand, fortæller vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.
"Han blev fløjet til Aarhus Universitetshospital, og vi har fået at vide, at han er i kritisk tilstand," fortæller Jens Claumarch.